Hvordan kulstofmolekylære sigter virker

Feb 08, 2024 Læg en besked

Carbon molekylær sigte bruger egenskaberne ved sigtning for at opnå formålet med at adskille ilt og nitrogen. Når molekylsigter adsorberer urenhedsgasser, spiller makroporer og mesoporer kun rollen som kanaler, og de adsorberede molekyler transporteres til mikroporer og submikroporer, og mikroporer og submikroporer er de volumener, der virkelig spiller en adsorptionsrolle. Kulstofmolekylsigter indeholder et stort antal mikroporer, der tillader molekyler af lille kinetisk størrelse at diffundere hurtigt ind i porerne, mens de begrænser indgangen af ​​molekyler med stor diameter. På grund af forskellene i de relative diffusionshastigheder af gasmolekyler af forskellige størrelser, kan komponenterne i gasblandingen effektivt adskilles. Ved fremstilling af kulstofmolekylsigter bør den interne mikroporøse fordeling af kulstofmolekylsigter, afhængigt af molekylernes størrelse, være 0.28~0.38nm. I dette mikroporestørrelsesområde kan oxygen hurtigt diffundere ind i porerne gennem de mikroporøse åbninger, mens nitrogen er vanskeligt at passere gennem de mikroporøse åbninger for at opnå oxygen- og nitrogenadskillelse. Hvis porestørrelsen er for stor, er oxygen og nitrogen molekylsigte let at komme ind i mikroporerne og kan ikke spille rollen som adskillelse, og porestørrelsen er for lille, oxygen og nitrogen kan ikke komme ind i mikroporerne, og de kan heller ikke spille rollen af adskillelse.

 

På grund af de begrænsede forhold er porestørrelsen af ​​husholdningsmolekylærsier ikke godt kontrolleret. Mikroporestørrelsesfordelingen af ​​kulstofmolekylsigter på markedet er {{0}},3~1nm, og kun Iwatani-molekylsigter har opnået 0.28~0,36nm. Råmaterialerne til kulstofmolekylsigte er kokosnøddeskaller, kul, harpiks osv., som pulveriseres efter forarbejdning og derefter æltes med basismaterialet, grundmaterialet er hovedsageligt for at øge styrken og forhindre materialet i at blive brudt og pulveriseret ; det andet trin er at aktivere porerne, og aktivatoren indføres ved en temperatur på 600~1000 grader, og de almindeligt anvendte aktivatorer er vanddamp, kuldioxid, oxygen og deres blandinger. De udfører termokemiske reaktioner med mere aktive amorfe carbonatomer for at udvide det specifikke overfladeareal og gradvist danne huller, og aktiveringstiden varierer fra 10~60min; det tredje trin er justeringen af ​​porestrukturen ved hjælp af dampen af ​​kemiske stoffer: såsom benzen, der skal aflejres på mikroporevæggen af ​​kulstofmolekylsigte for at justere størrelsen af ​​porerne for at opfylde kravene.